Pludselig opstået alvorlig sygdom – en livsændring
Ingen sygdomsforløb er ens og alle har deres egen helt unikke oplevelse, når tilværelsen ændrer sig pga. sygdom. Men der kan alligevel godt være nogle fælles træk; tanker og følelser, tilstande og stadier, overgange etc. der går igen, når vi er skrællet helt ind til kernen i dét at være menneske – at eksistere.
Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns.
/ Citat af den danske filosof, Søren Kierkegaard
Når man bliver alvorlig syg, bliver det at forholde sig til liv og død helt konkret og nærværende på en insisterende måde. Livsvilkåret for os alle – at vi engang skal dø – er ofte noget man i sit daglige liv før sygdom formår at skubbe væk i bevidstheden som en lidt abstrakt tanke.
Rammes man af fysisk sygdom, bliver det meget tydeligt for én selv, at her er der en situation, hvor det at distancere sig fra virkeligheden simpelthen ikke er en mulighed.
Erkendelsen rammer, når man konfronteres med kontroltab – f.eks afmagt ved smerter, svækket mobilitet, udfordret kognition etc. Følelsen af ikke selv at kunne gøre noget, ikke at kunne planlægge eller handle sig ud af situationen.
Tilstande af angst, vrede, sorg, skam og ensomhed er dele af den følelse af sårbarhed, der kan opstå. Tillid og tålmodighed kan blive udfordret. Fornemmelsen af forgængelighed og skrøbelighed bliver i nogle øjeblikke meget konkret og målbar.
Forskellige faser
- Opdagelsen af sygdom – det kan være et chok at få besked om alvorlig sygdom eller selv at mærke, at der helbredsmæssigt er noget helt galt.
- Undersøgelser og indlæggelser – uro og uvished i forbindelse med diverse tests, ventetid og fornemmelsen af kontroltab.
- Diagnosticering og behandling – en diagnose kan skabe bedre forståelse og klarhed, samtidigt skal man forholde sig til livsændrende omstændigheder.
- Ny tilværelse med sygdom – erkendelsen af de nye livsvilkår, et før og efter i tidslinien, sorgproces, forandring – og en ny vej til indsigt og balance.
Jeg har selv erfaring med pludseligt at blive ramt af alvorlig sygdom. Jeg var igennem flere måneders uvished med mange undersøgelser og ubehagelige indgreb, inden det lykkedes speciallæger på Rigshospitalet at diagnosticere mig. Det viste sig, at være en meget sjælden kronisk sygdom – som heldigvis kan behandles langt hen ad vejen. Det var en voldsom oplevelse, fordi jeg inden jeg blev sat i behandling bl.a. nåede at miste min førlighed. Jeg havde selv oplevelsen af, at mit liv var ved at ebbe ud.
Med den erfaring i bagagen – ift. sygdom og sundhedsvæsen og med oplevelsen af, at have været omkring en sidevej og nu tilbage på sporet igen – tilbyder jeg et nænsomt og forstående rum til dig, der er ramt af sygdom eller er pårørende til en sygdomsramt.