Via min psykoterapiuddannelse, terapiforløb og løbende supervision kender jeg selv til dét at være i terapi. Jeg har altså selv erfaring med at gå ind i en intens og personlig udviklingsproces, hvor dybereliggende årsager og problematikker blotlægges. Jeg ved, at det kan være sårbart, at det kræver mod og vilje til forandring.
Men det er faktisk også vigtigt at nævne, at terapi og selvrefleksionen også indimellem giver anledning til et godt grin. Og det er spændende at opdage, at der faktisk er noget at gøre ved en uhensigtsmæssig livssituation og livsanskuelse. Det er jeg selv meget taknemmelig for.
Når jeg taler med Grith, føles det ikke som om, der er en telefon mellem os. Det føles som om, vi sidder overfor hinanden. Jeg mærker altid fuldt fokus fra hende, og mærker nærmest, hvordan hendes øjne hviler på mig. Hun har en fuldstændig fantastisk og unik evne til at være nærværende, til at møde mig, til at forstå mig, til at mærke hvilket behov, jeg har. Selv når jeg ikke evner at forklare mig ordentligt, så forstår Grith mig. Det er enormt trygt og befriende. / Kvinde, 33 år.
Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt. Her har mit fokus også været på menneskers trivsel og sansninger – på både det indre og ydre plan. Og dét, der især har min interesse, er hvordan stemninger opleves i rum eller skaber rum. Jeg er nysgerrig på, hvad der sker i overgangene – fra ét rum til et andet rum. Hvordan lys og skygge på forskellig vis pirrer og påvirker bevægelser og mønstre – dynamikker, strategier og adfærd – både fysisk og mentalt.
Én ting er de fysiske rammer og den stemning et rum slår an. Noget andet er de menneskelige relationer, energien og de indbyrdes tilstande. Den ånd, der sætter sig i væggene og skaber det relationelle rum – på godt og ondt…
I terapien arbejdes der både med det rum du har sammen med andre mennesker – dine relationer. Og der arbejdes med hvordan din orientering er indadtil – din selvforståelse.
Jeg bor på Østerbro sammen med min mand og vores yngste søn. Ud over min praksis og mit virke som psykoterapeut, bruger jeg en stor del af min tid på at komponere musik. Jeg har beskæftiget mig med dét at spille og synge min egen musik siden jeg var barn. Det har altid været et meget privat anliggende for mig og det er det sådan set stadig. Men som en del af min egen heling via personlig udvikling og psykoterapi indfandt der sig en erkendelse og en lyst til også at dele min musik med andre. Og som et biprodukt opstod også modet til at udgive min musik – under navnet MindSigh.
Fællesnævneren i mine forskelligartede arbejdsområder er stemninger og følelser. Jeg søger at opfange en tone – en resonans – i både mennesker, rum og musik. Det særlige der intuitivt er på spil og det der sanses – i nuet, i nuancerne, i overgangene, i bevægelserne, i tiden, i lys og mørke og i nærværet … Nogle fornemmelser og tilstande kan italesættes og andre forekommer ordløse.
